Børn og Uddannelse har på baggrund af første høringsrunde udarbejdet et nyt forslagt til Fremtidens Skole. Rapporten har været fremlagt for Børne- og Uddannelsesudvalget og skal videre til byrådets møde den 24. august for derefter at blive sendt i høring. Hent revideret forslag til Fremtidens Skole her (5. august 2011)I det fremsendte forslag præsenteres forskellige muligheder for scenarier. Det stærkt faldende børnetal lægger op til ændrede strukturer, færre overbygningsskoler, evt. enren overbygningsskole i Sønderborg by samt muligheden for evt. at lukke nogle skoler.
Forvaltningen Børn og Uddannelse i Sønderborg Kommune har fredag d. 25. marts offentliggjort en rapport om Fremtidens Skole i Sønderborg Kommune. Rapporten er et resultat af et omfattende arbejde, der har involveret skolebestyrelserne, skoleledergruppen, de faglige organisationer og forvaltningen.
Rapporten er i offentlig høring frem til 27. maj, og kommunen håber at få en levende debat, hvor der kommer nye og berigende ideer og bemærkninger frem. Tidsplanen er, at byrådet til efteråret kan beslutte rammerne for Fremtidens Skole i Sønderborg. Se tidsplanen her
- Vi håber på en debat med fokus på, hvordan vi bedst muligt ruster børnene til den fremtid, de møder. Vi håber på en debat om kvaliteten i skolen og om de forhold, som skaber kvalitet for børnene. Men vi anerkender, at nogle også vil forholde sig til skolen som kulturinstitution i et lokalsamfund. Vi synes blot, at det vigtigste i en debat om Fremtidens Skole er børnenes undervisning, siger formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget, Tage Petersen.
Fakta er at børnetallet falder og at en række af kommunens skoler allerede nu har mange uudnyttede undervisningslokaler.
- Vi får derfor ikke flere penge til skolerne. Tværtimod. Og hvordan sikrer vi så Fremtidens Skole. Det gør vi ved at snakke kvalitet, indhold, prioriteringer og ny struktur, mener Tage Petersen.
Vi ønsker et skolevæsen, hvor timetallet ligger på det vejledende timetal, hvor der satses på IT i undervisningen, hvor sprog og naturvidenskab prioriteres højt, hvor elevernes kreative evner kan blomstre, og hvor der er plads til at arbejde eksperimenterende, så de innovative kompetencer kan fremmes.
Strategien for Fremtidens Skole lægger op til et formål der skal skabe sunde, glade, nysgerrige og fagligt dygtige børn. Udgangspunktet er et positivt menneskesyn.
Tirsdag den 1. november kl. 19 er der offentligt møde om Fremtidens Skole. Det foregår på Idrætshøjskolen, Frihedsallé 42, i Sønderborg.Alle er velkomne.Se programmet her.
HøringssvarSe høringssvar fra første høring - referat fra udvalgsmøde d. 7. juni 2011 (åbner nyt vindue)
Sig din mening om Fremtidens SkoleVær med i debatten om Fremtidens Skole (åbner nyt vindue)
Fire scenarierDer er foretaget beregninger på 4 scenarier som giver et provenu fra 0 - 21 mio. kr. årligt.
I rapporten er alle fire scenarier beskrevet omkring de pædagogiske, ledelsesmæssige, lokalsamfundsmæssige og økonomiske forhold.
Siden er opdateret: 16-05-2012Ansvarlig: Connie Buch • e-mail: cbuc@sonderborg.dk • telefon direkte: 88725303Hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre!